Kend dig selv

I efteråret var jeg med en gruppe præstekollegaer på en fantastisk studietur til Grækenland. Her besøgte vi bl.a. templet i Delphi, hvor oraklet i antikken kunne spørges til råd om alt.

Men inden man kunne komme ind til oraklet, skulle man gennem en port. Over indgangen stod der:
"Kend dig selv."

Det var et krav. Man skulle erkende de uerkendte sider af sig selv – de sider, der ellers kunne komme til at styre én i forkerte retninger. Før dén bevægelse var gjort, nyttede ingen gode råd.

Det gælder stadig.

For hvis det er rigtigt, at det, vi ikke erkender, kommer til at styre os, følger der også et ansvar med.

Jeg møder mange mennesker i ansvarstunge roller. Dygtige mennesker, der vil deres arbejde og deres medmennesker det godt. Alligevel oplever de, at tingene ikke går, som de ønsker:
Selvom de ikke vil blande sig i opgaver, de har givet fra sig, ender de alligevel med at bruge tid på micromanagement. Og selvom de har truffet en klar beslutning inden et møde, bøjer de alligevel af, af frygt for at blive upopulære.

Min vision er enkel – men krævende:
At erkendelse bliver en legitim og grundlæggende del af ledelsesansvaret.

Jeg tror på arbejdspladser, hvor ledere tør undersøge deres egne reaktionsmønstre, før de handler. Hvor man forstår, at det indre arbejdsmiljø altid sætter spor i det ydre. Og hvor trivsel ikke opstår gennem flere værktøjer, men gennem større menneskelig klarhed.

Det er den bevægelse, jeg håber, flere vil tage del i.