Bruger narcissisten dig som skraldespand?

17-08-2026

En af de mest nedbrydende mekanismer i en relation med en narcissist er, når du pludselig bliver anklaget for de fejl, svigt eller motiver, som modparten i virkeligheden selv besidder. Du bliver beskyldt for kontrol, jalousi eller egoisme, og du efterlades rystet og i dyb tvivl om din egen dømmekraft.

Det er ikke sikkert, at du er bevidst om det i en relation – det kan være med din partner, et familiemedlem eller en kollega. Noget føles bare forkert, og det slider på dig. Meget let kan det handle om, at du er i en eller anden relation med et menneske, der har narcissistiske træk. Det er bare så svært at se. For sådan er han eller hun jo bare.

Hvorfor ender du altid med at føle dig skyldig, når en manipulator begår fejl eller overskrider grænser?

Svaret ligger i den psykologiske forsvarsmekanisme, der kaldes projektion. Fordi narcissistens ego er for skrøbeligt til at rumme sin egen indre skam eller fejl, kan manipulatoren ikke integrere dem. I stedet eksternaliseres ubehaget og presses over i dig – en proces, der klinisk kaldes projektiv identifikation. Du bliver forvandlet til en emotionel skraldespand.

Du skal vide, at det ikke særlig tit handler om en legitim kritik (for den kan kommunikeres på en måde, hvor du ikke bliver trykket ned). Derimod handler det om, at du bliver et spejlbillede af manipulatoren selv. Det mest lumske er, at de presser dig så intenst, at du faktisk begynder at føle dig skyldig. Men anklager fra en narcissist er næsten altid en skjult tilståelse – et spejl af dem selv.

I min nyeste YouTube-video pakker jeg denne dynamik ud og giver dig 3 konkrete strategier til at deaktivere den lammende selvbebrejdelse, så du kan stoppe forsvaret, træde ud af rollen og lade dem sidde alene med deres eget affald. Du skal ikke bære på andres affald.

KLIK HER OG SE VIDEOEN: Når narcissisten bruger dig som skraldespand https://youtu.be/d0qUs-VjZ1I?si=7JpIUfTB_yrJVZpq


Share