6 tidlige tegn på, at du er i relation med en narcissist

25-09-2026

Det kan være utroligt svært at gennemskue en følelsesmæssig manipulator i begyndelsen af et forhold. De starter ofte med at overøse dig med opmærksomhed, men bag den polerede facade gemmer der sig mønstre, som gradvist vil nedbryde dit selvværd.

Hvis du tidligere har været udsat for psykisk vold, eller hvis du er vokset op med dysfunktionelle familiemønstre, kan disse røde flag desværre føles normale og velkendte for dit nervesystem. Når jeg taler med mennesker, ser jeg disse dynamikker gentage sig på tværs af generationer, og mønstrene kan være en meget tydelig indikator på, at du er sammen med et andet menneske, der har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Her er de 6 tidlige tegn, du skal reagere på

1. En ekstremt lav frustrationstærskel: De bliver uforholdsmæssigt vrede eller dybt krænkede over hverdagens mindste modgange, og stemningen kan skifte på et splitsekund.

2. De taler ned til dig: Samtalerne er præget af en subtil arrogance eller konkurrence. Det kan være kommentarer som: "Som lærer arbejder du jo også kun fra 9 til 15 og holder 6 ugers ferie" eller "Hvad nytter det, at I alle er akademikere, når I ikke kan skifte et dæk?". Hvis du italesætter ubehaget, bliver du mødt med: "Kan du slet ikke tage en joke?".

3. Den besiddende isolation: De vil være sammen med dig hele tiden. Det føles romantisk i starten, men resultatet er, at du lynhurtigt mister adgangen til dit eget netværk og din omgangskreds.

4. Aggressiv kørsel: Psykologiske undersøgelser peger faktisk på, at personer med udtalte narcissistiske træk udviser en langt mere hasarderet, aggressiv og brutal adfærd i trafikken. Det afslører en fundamental mangel på respekt for andres sikkerhed.

5. Gentagne, tomme undskyldninger: Hvis de overhovedet har lært at sige undskyld, er det ord uden substans. Undskyldningen bruges udelukkende strategisk til at lukke konflikten, men adfærden ændrer sig aldrig.

6. Taktisk hukommelsestab: Efter et voldsomt raserianfald eller ugers iskold tavshed (Silent Treatment), lader de pludselig som om intet er hændt. Hvis du bringer emnet op, bliver du gaslightet og får at vide, at det især er din skyld, eller at de "bare havde brug for en lille pause".

I min nyeste YouTube-video folder jeg disse tegn ud fra en klinisk og sjælesørgerisk vinkel, så du kan lære at navigere udenom minefelterne i tide.

KLIK HER OG SE VIDEOEN: https://youtu.be/y7nYDq1sU4I?si=5UfRZVilz4HdLnAb

Share